Indberet repræsentanter og suppleanter

Ændret den Wed, 6 Nov kl. 2:16 PM

Indberetning af repræsentanter og suppleanter til repræsentantskabet sker hvert år i forbindelse med jægerråds- og kredsmøderne. Der bliver sendt information ud til relevante tillidsfolk når tid er. Værktøjet til indberetning finder I på Jægerweb under Repræsentantskab -> Indberet repræsentanter.


Vær opmærksom på at indberetningen for jægerråd skal ske senest 3 uger før kredsmødet jf. Danmarks Jægerforbunds vedtægter.


INDHOLDSFORTEGNELSE


Vælg adgang

Før du kan indberette repræsentanter eller suppleanter, skal du starte med at vælge det ønskede jægerråd/kreds i rullemenuen før du går ind i værktøjskassen.

Når du har gjort det, skal du vente på at siden genindlæser, så dit valg er registreret. Herefter finder du værktøjet til indberetning af delegerede under menupunktet Værktøjskassen i kategorien Repræsentantskab.


Indberet repræsentanter

Når du er gået ind på menupunktet til indberetning af repræsentanter, vil du se to lister. Den første viser dem, du kan vælge som repræsentanter, og den anden viser eventuelt valgte repræsentanter. Derudover viser begge lister antallet af mulige repræsentanter jf. vedtægterne.


Tilføj og fjern repræsentanter

For at tilføje en repræsentant til listen med valgte medlemmer, skal du søge medlemmet frem (1) og trykke på "Føj til liste" (2). Når du har trykket her, vil medlemmet fremgå af boksen Bekræft repræsentanter. Hvis du ønsker at fjerne en repræsentant fra listen, skal du trykke på "Fjern fra liste" (3).


Når du har tilføjet de ønskede repræsentanter til listen, sender du dit valg ind ved at trykke på "Gem repræsentanter". Jægerrådet har mulighed for at indberette repræsentanter indtil 3 uger før kredsmødet, hvorefter kredsbestyrelsen har mulighed for at indberette repræsentanter indtil sekretariatet udsender invitationer til repræsentantskabsmødet.


Indberet suppleanter

Når du har indberettet det mulige antal repræsentanter, bliver listen for suppleanter aktiv. Her har du de samme lister som for repræsentanter, men disse er til indberetning af suppleanter.


Tilføj, fjern og organiser suppleanter

For at tilføje en suppleant til listen med valgte medlemmer, skal du søge medlemmet frem (1) og trykke på "Føj til liste" (2). Når du har trykket her, vil medlemmet fremgå af boksen Bekræft suppleanter. Hvis du ønsker at fjerne en suppleant fra listen, skal du trykke på "Fjern fra liste" (3).


For at vide, hvilken rækkefølge repræsentanterne skal overtage i (i tilfælde af forfald), er det nødvendigt at organisere suppleanterne. Nye suppleanter bliver tilføjet i bunden af listen, men du har mulighed for at ændre rækkefølgen ved at trykke på "Flyt op" eller "Flyt ned" (4).


Når du har tilføjet de ønskede suppleanter til listen, sender du dit valg ind ved at trykke på "Gem suppleanter". Det er kun Jægerrådet der har mulighed for at indberette suppleanter. Det skal gøres senest 3 uger før kredsmødet.


TRYK HER FOR AT INDBERETTE REPRÆSENTANTER 

Var denne artikel nyttig?

Fantastisk!

Tak for din feedback

Beklager, at vi ikke var nyttige

Tak for din feedback

Fortæl os, hvordan vi kan forbedre denne artikel!

Vælg mindst én af grundene
Captcha-bekræftelse er påkrævet.

Feedback sendt

Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen